Spontant badeværelseskøb

Så skulle vi lige til HTH i dag og få styr på de sidste småting med køkkenet, såsom vores hvidevarer 🙂

Vores mega søde konsulent havde styr på det hele, og snart var leveringsdato bestemt (sådan cirka) og hvidevarerne var gennemgået.

Vi havde dog ikke regnet med at vi i samme omgang ville få købt badeværelsesmøbler – men så blev vi klogere. Vi faldt pladask for et Unoform møbel i farven røget eg og en corian bordplade, og det endte vi så med at bestille.

Til gæste toilettet lavede konsulenten et tilbud på et unoform møbel med en HTH vask/bordplade for at holde udgifterne nogenlunde nede 🙈

 

Vores badeværelsesmøbel

Vores badeværelsesmøbel

Nu er vi bare to lykkelige gæs, over at vi allerede har taget to beslutninger i vores renoveringsprocess!

Og så er det snart weekend – yey!

Hvor Søren skal vi starte? 😳

Kender I det med at man har rodet sig ud i noget man absolut ingen forstand har på?

Det er lidt sådan vi har det med vores husprojekt! Vi ved hvad vores udgangspunkt er (et fantastisk hus fra 1900 som trænger til en gavaldig kærlig hånd), og vi ved hvor vi vil ende – i et moderne byhus perfekt tilpasset vores lille familie, der består af os to rejseglade tosser og vores Garfield lignende kat.

Vores ubrugelige hankat Gismo - han er ikke fan af flytterod!

Vores ubrugelige hankat Gismo – han er ikke fan af flytterod!

Noget af det vi har fået af vide er at køkkenet kan blive en langtrukken process – øhh ja tak!

Vi fik tilbud fra tre køkkenfirmaer som tog alt fra en til fire uger om at få tegnet og lavet et tilbud til os! Og efter omtegninger, forhandlinger og diskussion om bordplader er vi endt med at tage ja til et tilbud fra HTH Esbjerg, fordi deres design var lækkert og opfyldte vores behov og så var prisen (nogenlunde) indenfor vores budget 🙈 Eller nej – det var det ikke 😂

Den tegning vi endte med fra HTH

Den tegning vi endte med fra HTH

Vi har hermed fået taget første beslutning i vores husprojekt – som måske også var den dyreste og vigtigste beslutning (vi kan godt li’ mad)!

Forhåbentligt kommer de næste beslutninger ikke til at tage så lang tid, for så bliver vi aldrig færdige 😂

Kan i have en fortsat dejlig søndag!