Statusopdatering på projektet

En veninde gjorde mig opmærksom på at bloggen var blevet ret forsømt! Så nu får i lige en statuopdatering.

De første to måneder er gået på at rive alt det indvendige ned – det har taget væsentligt længere tid end beregnet, mest af alt fordi vi har lavet rigtig meget dobbeltarbejde! Men sådan noget ved man ikke når det er første gang man står i sådan et projekt! Vi har for eksempel pillet tapetet ned, for bagefter at finde ud af at alt pudser var løst 😩 Ikke super optur!

Nu mangler vi kun at brække gulvet op i stueetagen, og så er det seriøst ikke mere der skal brækkes ned!

Vi ender vist med kun at beholde taget og de 4 ydrevægge 😂

Hul mellem 1 sal og stuen

Vores tømrer har allerede fået sat lofter op i stueetagen og er i gang med at rette gulv ud på 1 sal..

img_1313

Jeg prøver at være mere effektiv på bloggen rundt og alt vores travlhed! Ha’ en dejlig dag!

 

Livet i en campingvogn

Nu har vi overleveret vores lejlighed og campinglivet er startet!

img_1226Her skal vi så bo indtil huset står klart – vi har downsizet en smule 🙈

Her er bestemt ikke meget plads, men vi får det til at fungere. Og nu er vi jo så i baghaven hele tiden, så der er ingen undskyldninger for ikke at få lavet en masse!

Vi håber på at kunne få loftet på 1 salen ned i weekenden, så vi snart et i bund med de store ting. Lige nu ser der sådan ud i huset.

img_1224

img_1225

Det mangler lige en sten i vores gavl 😂

Alting tager tid – også håndværkere!

Nu har vi haft vores lille hus i 10 dage, og det går aaaalt for langsomt (synes vi selv)! Lørdag fik i hjælp fra Bjarne – den tasmanske djævel – og svigermor Lotte! Det betød så at, efter jeg havde været væk i halvanden time for at sætte gallahår på min lillebrors kæreste, jeg kom hjem til en førstesal hvor der pludseligt var blevet væsentligt mere rummeligt 😂

img_1215Man må sige at der er sket lidt! Og vildt lækkert at vi kan skimte enden af vores nedbrydning – dermed ikke sagt at den er tæt på 😜

img_1213 Bemærk desuden den lækre farve på loftet!img_1216

Vi havde i sidste uge to tømrer/entrepreneur firmaer ude for at kigge på vores projekt og for at give et tilbud, vi håber på at de kommer forholdsvist hurtigt så vi kan få en dato for genopbygningen 😊 Vi får besøg af endnu et firma i næste uge og håber på at vi har alle tilbud inden en uges tid. Vi vil jo meget gerne have at de starter omkring 1 april, så vi kan nå en masse inden vi rejser på ferie 🙂

Status er lige nu at vi synes det er røv hårdt, fordi det går så langsomt, og elsker weekenderne hvor vi har flere timer og nogle sindssygt søde og seje mennesker der kommer og hjælper os og giver os ny motivation ❤️

Nedrivning del 1

Så fik vi nøglerne, og det første der skulle gøres var at rive største delen af det indvendige ned! Lige så fint som huset ser ud udefra med forholdsvist nye vinduer og tag, lige så skidt stod det til indenfor!

Vi opdagede hurtigt at der kommer en milliard overraskelser når man sådan renoverer et gammelt hus! Vi fandt blandt andet en sørens masse gipsvægge sat udenpå murstensvæggene – mærkeligt! – og under den ene fandt vi en lyserød trædør 😂 Den gik desværre ikke til narnia, men ud til vores badeværelse, så den skal selvfølgelig lige fjernes og der skal lukkes af på rigtig manér.

img_1207Indtil videre er tapet fjernet, loftet pillet ned, nogle af gipsvæggene er fjernet, vores el og vvs er slået fra og ved at bliver pillet ned.

img_1204

Alt sammen med hjælp fra vores skønne venner og familie!

img_1200Vi håber på at være færdig med nedrivning inden for den næste uges tid! Vi mangler en masse gipsvægge, loftet på 1 sal, et toilet og et badeværelse – så vi skal vist til at rubbe neglene 🙂

En uge til nøgleoverdragelse

Det er helt mærkeligt at tænke på, at vi om en uge render rundt i vores hus og ser forvirrede ud! Vi har fået booket en container til nedrivning af vores knap-så-charmerende stald, så nu skal vi bare lige ha’ advaret de nye naboer, for vi kommer til at fylde så meget at de ikke kan få deres biler ind af vores private vej 🙈 Håber de bærer over med os her til en start!

Noget af det første der skal ske indvendigt er selvfølgelig nedpilning af tapet (som åbenbart altid er damernes ansvar at få ned 🙄 – så gi’ mig da en hammer) og det gamle køkken skal en tur på losseren.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt.

Køkken nørrebrogade 54

Det er ikke lige vores stil og vi går i den mere strømlinede retning med det grebsløse hvide (kedeligt og klassisk) HTH køkken.

Alle de resterende ting som lofter, gulve, badeværelser må vi tage bagefter 😊