Statusopdatering på projektet

En veninde gjorde mig opmærksom på at bloggen var blevet ret forsømt! Så nu får i lige en statuopdatering.

De første to måneder er gået på at rive alt det indvendige ned – det har taget væsentligt længere tid end beregnet, mest af alt fordi vi har lavet rigtig meget dobbeltarbejde! Men sådan noget ved man ikke når det er første gang man står i sådan et projekt! Vi har for eksempel pillet tapetet ned, for bagefter at finde ud af at alt pudser var løst 😩 Ikke super optur!

Nu mangler vi kun at brække gulvet op i stueetagen, og så er det seriøst ikke mere der skal brækkes ned!

Vi ender vist med kun at beholde taget og de 4 ydrevægge 😂

Hul mellem 1 sal og stuen

Vores tømrer har allerede fået sat lofter op i stueetagen og er i gang med at rette gulv ud på 1 sal..

img_1313

Jeg prøver at være mere effektiv på bloggen rundt og alt vores travlhed! Ha’ en dejlig dag!

 

Nedrivning del 1

Så fik vi nøglerne, og det første der skulle gøres var at rive største delen af det indvendige ned! Lige så fint som huset ser ud udefra med forholdsvist nye vinduer og tag, lige så skidt stod det til indenfor!

Vi opdagede hurtigt at der kommer en milliard overraskelser når man sådan renoverer et gammelt hus! Vi fandt blandt andet en sørens masse gipsvægge sat udenpå murstensvæggene – mærkeligt! – og under den ene fandt vi en lyserød trædør 😂 Den gik desværre ikke til narnia, men ud til vores badeværelse, så den skal selvfølgelig lige fjernes og der skal lukkes af på rigtig manér.

img_1207Indtil videre er tapet fjernet, loftet pillet ned, nogle af gipsvæggene er fjernet, vores el og vvs er slået fra og ved at bliver pillet ned.

img_1204

Alt sammen med hjælp fra vores skønne venner og familie!

img_1200Vi håber på at være færdig med nedrivning inden for den næste uges tid! Vi mangler en masse gipsvægge, loftet på 1 sal, et toilet og et badeværelse – så vi skal vist til at rubbe neglene 🙂

En uge til nøgleoverdragelse

Det er helt mærkeligt at tænke på, at vi om en uge render rundt i vores hus og ser forvirrede ud! Vi har fået booket en container til nedrivning af vores knap-så-charmerende stald, så nu skal vi bare lige ha’ advaret de nye naboer, for vi kommer til at fylde så meget at de ikke kan få deres biler ind af vores private vej 🙈 Håber de bærer over med os her til en start!

Noget af det første der skal ske indvendigt er selvfølgelig nedpilning af tapet (som åbenbart altid er damernes ansvar at få ned 🙄 – så gi’ mig da en hammer) og det gamle køkken skal en tur på losseren.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt.

Køkken nørrebrogade 54

Det er ikke lige vores stil og vi går i den mere strømlinede retning med det grebsløse hvide (kedeligt og klassisk) HTH køkken.

Alle de resterende ting som lofter, gulve, badeværelser må vi tage bagefter 😊

Hvor Søren skal vi starte? 😳

Kender I det med at man har rodet sig ud i noget man absolut ingen forstand har på?

Det er lidt sådan vi har det med vores husprojekt! Vi ved hvad vores udgangspunkt er (et fantastisk hus fra 1900 som trænger til en gavaldig kærlig hånd), og vi ved hvor vi vil ende – i et moderne byhus perfekt tilpasset vores lille familie, der består af os to rejseglade tosser og vores Garfield lignende kat.

Vores ubrugelige hankat Gismo - han er ikke fan af flytterod!

Vores ubrugelige hankat Gismo – han er ikke fan af flytterod!

Noget af det vi har fået af vide er at køkkenet kan blive en langtrukken process – øhh ja tak!

Vi fik tilbud fra tre køkkenfirmaer som tog alt fra en til fire uger om at få tegnet og lavet et tilbud til os! Og efter omtegninger, forhandlinger og diskussion om bordplader er vi endt med at tage ja til et tilbud fra HTH Esbjerg, fordi deres design var lækkert og opfyldte vores behov og så var prisen (nogenlunde) indenfor vores budget 🙈 Eller nej – det var det ikke 😂

Den tegning vi endte med fra HTH

Den tegning vi endte med fra HTH

Vi har hermed fået taget første beslutning i vores husprojekt – som måske også var den dyreste og vigtigste beslutning (vi kan godt li’ mad)!

Forhåbentligt kommer de næste beslutninger ikke til at tage så lang tid, for så bliver vi aldrig færdige 😂

Kan i have en fortsat dejlig søndag!